Om Vandpleje Fyn

Historie

Vandpleje Fyn er et forretningsudvalg, der varetager interesser for 23 fynske sportsfiske klubber under Danmarks Sportsfisker Forbund. Udvalget konstitueres årligt ved et repræsentantskabsmøde. 

Vandpleje Fyn opstod i kølvandet på amternes nedlæggelse i 2006. Ved amternes forsvinden valgte Danmarks Sportsfiskerforening at nedlægge deres kredse i Danmark, det var ikke muligt at videreføre forbundets interesser på samme måde som før nedlæggelsen. Visionære folk i de fynske klubber ville sikre at deres interesser fremover fortsat skulle varetages i et for fyn fælles overblik, derfor blev Vandpleje Fyn stiftet.

Vi arbejder for

Vandpleje Fyns formålsparagraffer er som følgende:

Arbejde for at forbedre levevilkår for fisk i de fynske vandløb, ved at restaurere og genskabe forhold der gør det muligt for fisk at leve og reproducere sig i de fynske vandløb.

 

    1. Arbejde for et rent vandmiljø.
    2. Organiserer foreningernes elektrofiskeri og udsætninger i henhold til udsætningsplaner, samt vedligeholdelse af elfiskeudstyr.
    3. Fremme foreningernes vandpleje arbejde gennem kurser, informationsmøder m.v. Støtte foreningerne med økonomiske midler til vandplejeprojekter i det omfang Vandpleje Fyn kan tilvejebringe disse.
    4. Varetage interesser for de i Danmarks Sportsfisker Forbund organiserede sportsfiskere på Fyn, i forhold til myndigheder og beslutningstagere.

VPFYN som rådgivere/miljøvogter

HØF/ adviseryboard:

VPFYN sidder i Advisery Board, hvor vi repræsenterer klubbernes holdning.

Vandområdeplaner:

VPFYN har siddet med hver gang der er lavet vandområdeplaner. Senest ved vandområdeplaner 2021-27, hvor vi blev hørt.

Høringssvar:

VPFYN giver høringssvar alt hvad der har relevans til vores formål vedtægter, som eks. udledningstilladelser, mangelfulde udførselsmetoder af vand renseprocesser, ændringer der påvirker biodiversiteten negativt, ændringer der forringer vandkvaliteten. og lignende sager.

Miljøvogter:

Vi er nødt til at vogte over vandmiljøet. Vandløb er i mange år blevet brugt som transportvej for affaldsstoffer fra menneskers gøren og laden og vi er på nuværende tidspunkt langt over det punkt, hvor dette burde være stoppet, vandmiljøet kan ikke bære flere menneskabte udledninger og vi mindst 30 år bagud med at stoppe vores svineri, dvs. at stoppede vi nu, ville der gå mindst 30 år før man virkelig ville se resultater.

Vi er obs alle former for forurening og tar det meget alvorligt når der konstateres forurening af vores vande, det er derfor vigtigt at når forurening opdages at dette dokumenteres hurtigst muligt ved billeder og vandprøver, det er vigtigt at den der opdager forureningen følger forureningen opstrøms så tæt på kilden som lovligt muligt, man må ikke gå ind på privat område, hvis man ikke har tilladelse dertil. Man må naturligt forvente at nogle forureninger er uheld og andre er grundet skødesløshed eller ligegyldighed. Alt som ikke er normalt skal såvidt muligt dokumenteres bedst muligt.

VPFYN har desværre ikke et udrykningshold klar til disse opgaver og sporene fra en forureningssag kan forsvinde lige så hurtigt som vandet skyller igennem vandløbet.

Men vi vil gøre, hvad vi kan hvis vi sådanne sager bliver kontaktet.

Den lokale miljøvagt kan altid tilkaldes på 112.