Vi arbejder med
Elfiskeri / Monitering
Elfiskeri
Elfiskeri er en stor årlig tilbagevendende begivenhed og der arbejdes hårdt fra klubber, frivillige og VPFYN for at få vores del af moder og fader fiskene i hus. Hvert år elfiskes der op imod 800 havørreder som tages ind til strygning for udsætningerne hos Fyns Laksefisk.
Elfiskeri foregår i praksis ved at vi er 4-5 mand ude ved vandløbet ,hvor vi har medbragt vores udstyr bestående af lille båd, opbevaringstank med ilt, generator og elfiske udstyret med styrboks en katode og en anode. Så er vi klar til at hoppe i vandet, hvor vi så går udvalgte stræk igennem i forskellige vandløb og på den måde at skaffer de fisk, der skal bruges til strygning.
Fyns laksefisk
Alle fisk vi elfisker bliver efter undersøgelse på stedet skånsomt bragt ind til Fyns Laksefisk , hvor de bliver fordelt efter hvor de er fanget. Efter aflevering bliver fiskene tjekket for deres egnethed som moder og faderfisk, bliver de ikke godkendt bliver de bragt tilbage, hvorfra de kom. Men heldigvis er 99% af fiskene i sund tilstand. Herefter bliver fiskene nøje overvåget for deres modenhed i forhold til tidspunkt for strygning. Efter fisken er blevet stryget, sættes den tilbage i nærheden af, hvor den blev elfisket og vi så håber, vi ser den igen en anden gang.
Fyens Laksefisk er et enestående sted og er man interesseret, laves der rundvisninger derude for alle. Der er mange fra udlandet, der har været på besøg her, for at se hvordan man med et recirkulerende anlæg kan opdrætte fisk til genudsætning.
VPFYN har i mange år haft et godt og frugtbart samarbejde med Fyns LaksefIsk.
Monitering
Monitering bruges til at lave bestandsanalyser feks. når man vil kende den økologiske tilstand i et vandløb elfiskes et stræk af et vandløb 2-3 gange, hvor man samler fisken sammen og tæller antallet, samt måler fiskene. Kan også bruges til at se, hvilke slags fisk et vandløb indeholder samt forholdet imellem de forskellige arter.
Skarvudvalg
Voldsomt pres
Vores vande og ikke mindst vores fisk er under voldsomt pres pga vores tiltagende meget dårlige vandmiljø!
Reguleret 300 skarver siden 1. januar
Regulering af skarven
Det er stærkt nødvendigt for at bremse den udvikling vi har set de senere år med færre fisk og mange skarver der jager i vandløb og fjorde.
Skarvudvalget
Udvalgets arbejde består i at hjælpe og vejlede lystfisker foreninger og private med at få en tilladelse til at regulere skarven på de områder hvor den gør stor skade på vores fiskebestande i vandløb – søer -fjorde og ikke mindst at lave en koordineret indsats i kystprioterede områder med lokale jagtforeinger.
Udvalget vil desuden arbejde politisk for at gøre reguleringen mulig i områder der kendes som flaksehals problematikker omkring trækruter for feks havørreden i fjordområder.
Udvalget samarbejder ligeledes med Naturstyrelsen på Fyn og holder flere møder, for at informere omkring vores arbejde og den betydning som en regulering på skarven har i et område.
Desuden arbejder vi tæt sammen med Danmarks Sportsfisker Forbund og Dansk Lystfiskeri Brancheforening for at genenmføre en langt bedre koordineret indsats i hele landet på sigt.
Der findes skarver over alt og vi ser dem uanset hvor vi færdes ved vores kyster og i perioder trækker disse skarver ind på de ferske vande, hvor du de gør stor skade på yngel og på de naturlige fisk som skal være med til at sikre fremtidens fiskeri i både ferske og salte vande.
Skarven er simpelhen en for dygtig og effektiv fisker og når den findes i så stort et antal, så æder de løs på en masse forskellige fiskebestandene, som er så presset at flere af dem kæmper for overlevelse. Vi har ca 25 -30 tusinde ynglende par i Danmark, men vi har ca 100.000 skarver totalt i landet. Vi oplever mange skarver der trækker fra både de sydlige og nordlige lande som feks Findland – Norge -Sverige -Tyskland – Østrig -Holland og mellemlander og opholder sig længere tid i Danmark og det øger presset endnu mere på vores fiskebestande.
Derfor arbejder vi hårdt på at beskytte vores fisk i alle vores vande på og omkring Fyn.
Klik her og læs mere på dansklystfiskeri.dk
Kontakt Skarvudvalget
Vandløbsrestaurering
Udlægning af gydegrus
Gydegrus udlægges efter anvisninger fra DTU-Aqua i en str. på 80% nøddesten( 16-32 mm) og 20% (32-56 mm) singels. Der mangler egnede gydepladser for vores fisk i vores vandløb. Gydegrus har med sin høje hulrumsprocent de optimale forhold for fisk at gyde deres æg i. Mange gydebanker er ved gravning blevet fjernet, andre er skjult under menneskeskabte opstuvninger eller tilsandet pga. af misvedligeholdelse af vandløbene, hvilket tydeligt kan ses overalt i vores vandløb.
Se DTU-Aqua´s anvisninger på fiskepleje.dk
Udlægning af skjulesten
Skjulesten i str. 150 – 400 mm udlægges spredt i vandløbet typisk 1- 3 stk. pr. m2, stenene udlagt nedstrøms og på gydebanker er det lige det skjul, den nyudklækkede yngel har behov for.
Se DTU-Aqua´s anvisninger på fiskepleje.dk
Spuling af Gydebanker
Ofte ses det at gydebanker i vandløb sander til, hvilket gør det svært eller nærmes umuligt for havørreden at bruge gydebanken, sedimentet ligger sig hårdt mellem stenene, som var det komprimeret stabilgrus. Men heldigvis kan en til sandet gydebanke renses, og det er endog meget effektivt at spule. Vandpleje Fyn er i besiddelse af sådanne udstyr og det står frit for alle klubber at låne grejet. Med lidt snilde finder man hurtig teknikken, hvor man stille og roligt kan spule sandet foran sig væk fra gydebanken, vi arbejder på suge sandet væk, samtidig med at vi spuler men dette kræver et større arbejde. Spulingen løsner nemt ned til 30-40 cm under å bunden. Dette medfører at der altid kan suppleres med ekstra gydegrus efter en veludført spuling.
Udplantning af træer
Træer langs med vores vandløb har mange gode egenskaber for biodiversiteten både for livet ved vandløbet, men også i vandløbet. Mange dyr lever af nedfaldne blade, skygge fra træer er med til at nedkøle vandløbet , samt trærødder i vandløbet er formidable skjul for både store og små fisk.
Gode træer til udplantning langs vandløb kan være rødel, som fint tåler miljøet og som ikke overtager hele området, som pil har tendens til.
Pæle i vandløbet
Egetræspæle slået i vandløb har vist sig effektivt, hvis man vil ændre på et vandløbets manglende dynamik, både som udførsel af små øer i vandløb men også at lave små slyngninger, samt til brinksikring.
Udlægning af store sten
Store sten større end 400 mm kan om noget skabe dynamik i vandløb, det sværeste her er at få stenene frem til udlægning, da det er de færreste steder, man kan lægge dem direkte fra lastbil og ud i vandløbet.
Mange store sten er igennem tiderne blevet fjernet af mennesker som byggematerialer og der er klart mangel på dem. Mange små dyr søger føde på sten i vandløbene, samt bakterier der ligeledes lever på stenene renser vandet pga. den store overflade stenene har.. Så disse er uundværlige i et velfungerende vandløb, udlagt i dybere partier i vandløbet er disse fortræffelige standpladser for laksefisk.
Udlægning af dødt ved
Dødt ved er en naturlig ting i vandløb både som føde, skjul og fremtvinger dynamik i vandet. Dødt ved kan tit findes tæt på vandløbene og kan eksempelvis fastgøres med lange træpløkke, hvor man først har boret et par huller i det døde træ, veddet vil typisk i løbet af kort tid vokse fast i vandløbet.
Udførsel af sandfang
Der kan være behov for sandfang mange steder i vores vandløb, udført og vedligeholdt korrekt kan sandfang fjerne store mængder ødelæggende sand fra vandløbet, sand lægger sig på gode gydebanker og kan sedimentere gydebankerne sammen og gøre dem ubrugelige for gydning, samt fylder naturlige fordybninger i vandløbet. Sandfang skal typisk være ret store og dybe for at have effekt, så bundfældning kan foregå. Større sand transporter gennem et vandløb opstår typisk ifb. gravning i vandløb, tilkoblinger af menneskabte udledninger i vandløbene såsom dræn, overløbsbassiner, veje, men også naturligt vil der forekomme sandtransport.
Fjernelse af spærringer
Spærringer der fjernes giver vandrende fisk mulighed for at brede sig og leve i et vandløbets fulde udstrækning. Spærringer findes i mange str. eksempelvis mindre opstemninger, form af træbrædder, højtliggende rørføringer, stemmeværker, opstuvet møllesøer eller vandkraftsøer. Alle former for menneskabte opstuvninger skal fjernes. At fjerne spærringer bliver typisk udført med tungt og omkostningsfulde maskinkræfter, og er ikke direkte en opgave for VPFYN.
Genslyngning
Vi har mange kilometer vandløb der kunne have godt af en genslyngning, der er i fordums tid brugt uanede kræfter på at gøre vandløb til snorlige kanaler, nu skal de lægges tilbage med sving hele vejen ned gennem vandløbet, denne slags projekter er for store for Vandpleje Fyn og Den Fynske Grusbande, men vi kan sagtens foranledige den slags projekter.
Bundudskiftning
Bundudskiftning er også en tung og dyr proces, hvor man fjerner slam og dynd fra et vandløb stræk der typisk har været reguleret alt for kraftigt i dybden, men tilfyldes vandløbet efter oprensning med stenmaterialer for løfte vandløbet op i terræn, med den dejlige konsekvens at hastigheden på vandet øges betydeligt og vandløbet bliver selvrensende.
Frilægning af rørlagte vandløb
Her kan der være alle om korte eller lange stræk hvor vandløbet fritlægges i sin skønhed. Kræver ofte større maskinkraft og vil heller ikke være den typiske opgave for VPFYN.
Projektering og tilladelser
For at igangsætte alle former for restaurering kræver det tilladelser fra både myndigheder (Kommune) og lodsejere.
Det første man gør er at bede lodsejere om lov til at udføre restaurering i vandløbet tilknyttet lodsejeren, derefter laves der en projektbeskrivelse som sammen lodsejer tilladelsen sendes til kommunen. Hvis projektet godkendes, vil det blive sendt i høring i en periode, hvor alle kan komme med indvendinger i sagen. Er der ingen indvendinger modtager man en tilladelse der gælder i en periode, som man så har til at udføre restaureringen.
Kontakt Vandløbsrestaureringen
Lars Rix Petersen
Formand
formand@vandplejeFyn.dk
Tlf: 20 36 10 01
Send venligst en sms, såfremt jeg ikke svarer på opkald, skriv kort hvad det drejer sig, så vender jeg tilbage.